Wellnessophold i Bulgarien

Sidst opdateret: December 30th, 2007

Wellness og kurophold i Bulgarien har en lang tradition bl.a. fordi landet har over 600 mineralske kilder hvor kan man få forskønnende og helsebringende behandlinger.

Byer som tilbyder store kursteder er f.eks. Velingrad, Hisar, Devin, Pomorie og Sandanski.

Sandanski er det mest populære blandt danske charterturister. Byen ligger kun 20 km fra Grækenland og er det sted med flest solskinstimer i hele Bulgarien. Lige siden romertiden har Sandanski været kendt for sine varme kilder, som siges at helbrede alt fra hudlidelser til migræne og astma.

Her er flere hoteller som tilbyder ophold inklusiv kurbade og behandlinger. Bulgarske kosmetikprodukter er billige og af god kvalitet. De mest kendte mærker er Aroma, Rubella og Elea. Fitness er også billigt. Besøg et fitnesscenter for under 25 kr.