Visum til Dubai, UAE

Sidst opdateret: December 29th, 2007

Visum til Dubai udstedes ved ankomst mod forevisning af gyldig returbillet. Passet skal være gyldigt i 6 måneder udover opholdet.

Visum gælder for en indrejse med ophold i op til 60 dage. Dette kan forlænges med yderligere 30 dage hos immigrationsmyndighederne i de Forenede Arabiske Emirater mod et gebyr på ca. 900 kr.

Opholds- og arbejdstilladelse skal søges af arbejdsgiver gennem de Forenede Arabiske Emiraters indenrigsministerium. Man kan ikke selv begynde på ansøgningen da landet skal have alle oplysninger direkte fra den nye arbejdsgiver.

Det skal nævnes at man ikke kan rejse ind i Dubai eller overalt i de Forenede Arabiske Emirater, hvis passet på et andet tidspunkt er blevet stemplet i Israel.

Udenlandske statsborgere med dansk flygtningepas eller fremmedpas, opfordres til at søge yderligere oplysninger. Visum reglerne kan ændres med kort varsel.