Vejr og klima i Tunesien

Sidst opdateret: December 29th, 2007

Klimaet i Tunesien er meget forskelligt fra sted til sted, da Sydtunesien er ørken. Mod nord er klimaet om vinteren mildt og regnfuldt, mens det om sommeren er tørt og varmt.

Om sommeren kommer temperaturen let op på 37 til 40 grader i skyggen. Så med mindre man kun kommer for at slappe af og bade, kan det anbefales at undgå juli og august. Maj, juni, september og oktober er derimod de mest behagelige måneder at besøge Tunesien.

Fra december til marts ligger temperaturen på ca. 16 grader, når det er varmest. Det regner en del i denne periode og der kan komme tordenbyger ofte. Nattemperaturen kan komme under 10 grader i denne periode.

Det kan også blæse en sandstorm over landet, men sjældent om sommeren.