Vejr og klima, Maldiverne

Sidst opdateret: December 29th, 2007

Maldiverne ligger i ækvatorbæltet og har et tropisk klima med næsten samme gennemsnitstemperatur på 27-30 grader året rundt.

To ting som tiltrækker turister til Maldiverne, er at her meget sjældent er store storme eller cykloner
samt det faktum at Maldiverne er et af de steder i verden med flest solskinstimer.

Luftfugtigheden kan være ret høj, men fordi der altid er en kyst tæt på, er her ofte en let brise fra havet. Luftfugtigheden er lavest fra december til slutningen af marts, hvor nordvestmonsunen blæser ind over øerne. Her er der sjældent regn og næsten altid skyfrit.

I april kommer sydvestmonsunen og bliver over øerne indtil november. I denne periode falder der mere regn og det blæser lidt mere.

Koralrevet der ligger rundt om øerne, beskytter mod de største bølger og derfor er vandet næsten altid stille på de skønne sandstrande.