Vejr og klima i Filippinerne

Sidst opdateret: December 29th, 2007

Klimaet på Filippinerne er varmt, fugtigt og tropisk. Vandtemperaturen varierer mellem cirka 24-32 grader.

Filippinerne har tre årstider. De kaldes Tag-araw (den varme periode som ligger fra marts til maj), Tag-ulan (regntiden fra juni til november) og Tag-lamig (den kølige periode fra december til februar).

Den bedste tid at besøge Filippinerne er mellem november og maj. Mellem juni og oktober kan det regne meget og der er stor risiko for tyfoner. Der kommer ofte ødelæggende tyfoner ind over landet.

I de koldeste måneder er gennemsnitstemperaturen ca. 28 grader, mens den sniger sig op på 32 grader i perioden april-maj. I bjergene er det en del køligere end på resten af Filippinerne.

Der er meget fugtigt på Filippinerne og det kan derfor virke varmere end det er.