Vejr og klima i Costa Rica
Sidst opdateret: December 29th, 2007Costa Rica har kyster mod Stillehavet og Det Caribiske Hav. Mod nord tårner en bjergkæde sig op i næsten 4.000 meters højde. Under bjergene ligger det tropiske lavland og regnskovene. Costa Rica deles ca. på midten af Talamanca-bjergkæden, der deler landet i to klimazoner.
I bjergområderne er gennemsnitstemperaturen 22 grader. Her kan det blive køligt, hvis man kommer højt op i bjergene.
Ved kysterne er der tropisk klima med en mere fugtig varme. Her er gennemsnitstemperaturen 27 grader. Der er ikke så stor forskel på om det er januar eller juli. Højst et par grader varmere om sommeren.
Regnmængden varierer meget i de forskellige dele af Costa Rica. Ud mod Stillehavet er der regntid mellem maj og oktober, mens der mod det Caribiske Hav ikke er faste regnperioder.
