The Palms i Dubai

Sidst opdateret: December 29th, 2007

Dubai har mange interessante projekter igang. Et af de største projekter er The Palms. Det er 3 kunstige øer der er formet som palmer. Faktisk er det verdens 3 største kunstige øer. Øerne er The Palm Jumeirah, The Palm Jebel Ali og The Palm Deira. Byggeriet begyndte i 2001 og er først helt færdigt i løbet af 10 - 15 år.

Øerne vil give Dubai yderligere 520 km sandstrande. Der kommer til at være over 100 luksushoteller, shoppingcentre, sports faciliteter, helsecentre, restauranter, flere marinaer fyldt med luksusbåde samt mange tusinde villaer med private strande.

Rundt om palmerne ligger en ring af klippestykker. Alene Palm Jumeirah som er den mindste og første af de 3 øer, har over 7 millioner tons sten rundt om sig som beskyttelse mod tsunamier, orkaner m.m.

På Palm Jumeirah er allerede bygget ca. 1400 villaer og 2500 luksuslejligheder. Ud for øen laves et femstjernet dykkercenter.