Newark, New Jersey

Sidst opdateret: March 29th, 2008

Newark er den amerikanske stat New Jerseys største by med ca. 280.000 indbyggere. Newark ligger 16 km vest for New York City ud til Atlanterhavet og floden Passaic River.

Af seværdigheder i Newark kan anbefales Newark Museum. Her er over 80 gallerier med kunst, et planetarium, en mini ZOO samt en have med flotte statuer. Andre attraktioner som er et besøg værd, er New Jersey Performing Arts Center, Symphony Hall samt Military Park. Udover det har Newark mange shoppingcentre, hoteller og restauranter i alle prisklasser.

Newark Liberty International Airport ligger lidt syd for byen og er en af østkystens største lufthavne. Det er meget nemt at komme rundt i Newark med offentlig transport. Newarks togstation hedder Penn Station og er en gammel flot bygning i centrum, som bør ses, selvom man ikke skal med toget.