Manuel Antonio i Costa Rica
Sidst opdateret: December 29th, 2007Manuel Antonio Nationalpark er et område ca. 7 km syd for Quepos i Costa Rica. Parken blev åbnet i 1972 og er landets mindste nationalpark men dog med er et rigt dyreliv og flere afmærkede vandrestier.
Her ligger flere smukke, lange og brede sandstrande der skiller vandet fra en beskyttet tropisk regnskov. Her er mangrovesumpe, koralformationer samt 12 mindre øer som er fuglebeskyttelsesområder med over 100 forskellige dyrearter.
Langs stranden findes boder, hvor de lokale sælger deres håndværk, mad og kølige drikke. Mange flotte træfigurer og kunsthåndværk i alverdens farver pryder boderne.
Det er regntid i dette område af Costa Rica i september og oktober. I disse måneder kan stierne i parken blive meget mudret.
Der ligger mange hoteller, restauranter og barer i området omkring Manuel Antonio Nationalpark. Camping er ikke tilladt i parken.
