Koh Phi Phi Thailand

Sidst opdateret: December 29th, 2007

Koh Phi Phi ligger ca. 45 km. fra Phuket og Krabi. Stranden her har noget af det fineste sand i verden. Synet af de gamle fiskerbåde i det turkisblå vand er en fryd for øjet.

Phi Phi består af 2 øer. Det mindre Phi Phi Ley og den lidt større Phi Phi Don. På Phi Phi Don er det muligt at bo til priser fra 5 til 200 dollars for en nat.

Som de øvrige turist destinationer i Thailand er Phi Phi fuld af kontraster. Idylliske øde øer ligger kun få hundrede meter fra små landsbyer som er fyldt med mini markeder, dykkercentre, barer, restauranter og massagesteder.

Kho Phi Phi er et populært sted blandt dykkere. Her er små grotter, krystalklart vand og klippeøer så langt man kan se.