Hurghada i Egypten
Sidst opdateret: December 29th, 2007For ikke så længe siden var Hurghada en lille fiskerlandsby og de eneste besøgende var nogle få dykkere. Siden dengang er der sket meget. Hurghada er nu en blomstrende ferieby med ca. 40.000 indbyggere.
Der er over 1000 fiskearter og over 200 typer koralrev, så det er stadig et meget populært dykkersted. Her ligger også nogle fantastiske strande.
Det kan anbefales at gå en tur i bazaren, som er et spændende sted at handle f.eks. vandpiber, frugt, krydderier, tæpper og meget andet.
Der er ikke noget egentligt centrum i Hurghada, men her er dog en del butikker, barer fastfood kæder og restauranter. Nattelivet holdes mest på de store hoteller der næsten alle har barer og diskoteker.
Der er flere rejsebureauer i Danmark som arrangerer charterrejser til Hurghada. Det er også muligt at købe en flybillet og selv tage rundt i området.
