Detroit, Michigan

Sidst opdateret: March 26th, 2008

Bilernes by Detroit er den største by i staten Michigan og har ca. 1 million indbyggere. Detroit blev grundlagt i 1701 af franske pelshandlere. I dag er byen bedst kendt for en stor bilindustri samt soulmusik fra Motown-studierne.

Detroit har utallige attraktioner som f.eks. internationale museer og teatre, gammel arkitektur, kæmpe shoppingcentre samt alt hvad en typisk amerikansk storby ellers kan byde på.

Vil man have en sportsoplevelse for livet, kan det anbefales at opleve Red Wings i NHL, Detroit Pistons i NBA, Detroit Lions i NFL samt Detroit Tigers i MLB. Alle hold spiller deres hjemmekampe i Detroit.

Detroit Metro Airport ligger under 20 minutter fra centrum og herfra er der ruter til det meste af USA samt mange storbyer i Europa. Det er nemmest at komme rundt i byen i bil, da afstandene mellem seværdighederne kan være store.