Coimbatore i Indien

Sidst opdateret: December 29th, 2007

Coimbatore er den tredie største by i delstaten Tamil Nadu. Byen har en stor tekstil industri og har derfor fået kælenavnet sydindiens Manchester. Byen benyttes meget til korte overnatninger for turister som er på vej op eller ned fra bjergene.

Coimbatore er også berømt for fremstilling af motordele og bliver også kaldt Detroit of the South.

Byen er pæn og ren og indbyggerne er rigere end gennemsnittet i Indien. Her er gode hospitaler og et godt sundhedssystem. Coimbatore er en af Indiens sikreste byer med hensyn til krimminalitet.

Markederne i byen er et besøg værd. Her kan man købe alt mellem himmel og jord. Byen er ikke særlig stor, så det er nemt at komme rund. Her er taxaer, busser og auto rickshaws overalt og priserne er meget lave.

Byen kan besøges hele året, da klimaet her er mildt i forhold til andre dele af Indiens. Dog er det regntid fra juli til september.