Chicago, Illinois

Sidst opdateret: March 28th, 2008

Chicago er en amerikansk storby beliggende ved Lake Michigan i staten Illinois. Der bor ca. 3 millioner indbyggere i byen der er den tredjestørste i USA efter New York og Los Angeles.

Navnet Chicago er det navn, som potawatomi-indianerne kaldte det område, hvor byen i dag er placeret. Byen er centrum for det meste i USA’s midtvest og har et kæmpe kulturelt liv døgnet rundt. Her ligger utallige museer, teatre, gallerier, shoppingcentre og andre former for underholdning.

USA´s højeste kontorbygning Sears Tower med 108 etager ligger i Chicago. Det er muligt at komme op på toppen og nyde udsigten over byen.

Chicago har hold i alle de store amerikanske sportsgrene og det kan anbefales at opleve den gode stemning, som er i USA ved sportsarrangementer. Holdene er Chicago Blackhawks i NHL, Chicago Bulls i NBA, Chicago Bears i NFL samt Chicago Cubs og Chicago White Sox i MBL.