Chandigarh i Indien

Sidst opdateret: December 29th, 2007

Chandigarh er en planlagt by fra 1950′erne og hovedstad i både Punjab og Haryana i Indien.

Byen som har ca. 500.000 indbyggere, regnes for at være Indiens reneste, smukkeste og mindst krimminelle. Man føler næsten ikke man er i Indien hvis man sammenligner byen struktur med andre indiske byer.

Her er store shoppingcentre, vandparker, museer, parker, biografer, cafeer og et blomstrende kulturliv. Byens indbyggere tjener i gennemsnit mest i hele Indien og det ses i byen.

Chandigarh er udvalgt til at være det nye Bangalore. Delstaten hvor næsten hele landets sortwareindustri er samlet. Chandigarh bliver administreret af de indiske myndigheder.

Man kan flyve til Chandigarh via Delhi, eller man kan leje en bil i Delhi og køre de 4-5 timer til Chandigarh. Vejene i byen er generelt gode.

Chandigarh er absolut et besøg værd. Da det er Indiens sikreste by at færdes i, kan man trygt bevæge sig rundt uden at skulle afvise tiggere og lignende.