Barcelona i Spanien
Sidst opdateret: February 18th, 2008Barcelona er hovedstad i Catalonien, i det nordøstlige Spanien ud mod Middelhavet. Byen er Spaniens næststørste efter Madrid med ca. 1.6 millioner indbyggere.
Barcelona har utallige seværdigheder. Her er mange museer, gallerier, historiske bygningsværker samt kæmpe shoppingcentre der handler med alt mellem himmel og jord. Det er nemt at komme rundt i byen med det offentlige transportsystem. Her er både busser og metro.
Byen har to store fodboldhold, nemlig FC Barcelona og Espanyol. FC Barcelona har hjemmebane på Europas største stadion Camp Nou og er en af de største turist attraktioner i byen. Klubben er også blandt de bedste i Europa i basketball og håndbold. I 1992 var Barcelona vært for Sommer-OL.
Der er mange rejsebureauer i Danmark, som arrangerer rejser til Barcelona. Mange besøger også byen på endagsture fra de populære turistbyer langs Middelhavet, som tiltrækker tusindvis af danskere hver sommer.
