Bansko i Bulgarien

Sidst opdateret: December 30th, 2007

Bansko er Bulgariens største skisportssted, men også et besøg værd om sommeren. Byen ligger ca. 1000 meter over havets overflade i et bjergrigt område.

Om sommeren er Bansko blot en lille hyggelig by hvor landsbystemningen stadig kan opleves. Husene er næsten alle over 200 år gamle og flot restaurerede.

Byen ligger som sagt i bjergene og indbyder derfor til vandreture. Der er flere ruter rundt i området og der bliver arrangeret ture af en eller flere dages varighed med eller uden guide.

Byen har fået et boom indenfor de sidste år på grund af åbningen af skisportsstedet, så restauranter, barer, butikker og hoteller er åbnet overalt i byen. Priserne er stadig lave, da her er masser af lokale butikker og handlende. Indbyggertallet i Bansko er ca. 9000.